Ådalen 4, Voervadsbro, 8660 Skanderborg

Ny Pris - Nyd kaffen på terrassen til lyden af åens klukken

Med Gudenåen løbende i baghaven og området med det bakkede landskab med skov og søer - er stedet lige noget for dig, der elsker at nyde naturen på tætteste hold.

Grunden er ugeneret og nem at holde, da den primært er plæne - som strækker sig helt ned til Gudenåen. Så istedet for en masse havearbejde, kan kaffen nydes i det fri enten på den hyggelige fliseterrasse ved huset eller med fødderne i vandkanten.

Der er ikke langt til indkøb mm i enten Brædstrup eller Østbirk. Ønsker du friskfanget fisk kan du selv fange dem i åen eller tage et smut til "det lille røgeri" i byen. Større byer som Skanderborg, Silkeborg og Horsens kan alle nås indenfor 20-25 min.

Boligen står original, men rammerne for at skabe sig en skøn bolig er her.

Indretning:
Boligen er indrettet helt uden spildplads og indeholder entre, badeværelse med brusezone, hyggeligt køkken med lille spiseplads,dejlig lys vinkelstue med udsigt til haven og åen samt baggang med oliefyr og trappe til 1.sal. 1. sal indeholder 2 værelser, hvoraf det ene fungerer som gennemgangsværelse.

Herudover forefindes garage med vippeport og flere små udhuse.

Uden tvivl en ejendom til dig, der elsker at være tæt på natuen og som ikke har brug for en enorm stor bolig.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.