Nedervej 44, Hårup, 8740 Brædstrup

Landejendom med dejligt skovareal ved Mattrup Å

Fred og ro får I masser af på denne skønne landejendom, der ligger en kort køretur syd for Brædstrup. Her får I glæde af en over 10 hektar stor grund med skovareal, to separate boligenheder, der samlet set byder på 279 kvadratmeter, samt en fantastisk hyggelig have med gamle træer og flere hyggekroge. Jeres smukke grund går hele vejen ned til Mattrup Å. Så I har rig mulighed for at nyde naturen på tætteste hold og gå tur i egen skov.

Stuehuset giver jer gode betingelser for samværet, da der er åbent fra det tosidede køkken til de tre sammenhængende stuer. Spisestuen og den nye udestue har begge loft til kip og et rigt lysindfald ad de mange vinduer. Køkken-alrummet har et stilrent og lyst udtryk. Videre i stueplan er der et værelse, et bryggers og et badeværelse, mens førstesalen byder på en lys stue (kan nemt deles op i et eller flere værelser), et dejligt soveværelse med walk inn og et badeværelse med brusezone. Der er kræset for detaljerne i køkkenet, som både byder på skabe med mekanisk luk og skabsvæg med indbygget ovn, køleskab og fryseskab.

Hvis I drømmer om at bo to familier på samme adresse eller give teenagerne lidt frihed, har I mulighed for det her. Den ene længe er nemlig indrettet som selvstændig bolig med to værelser, badeværelse, sauna og køkken. Annekset kan alternativ benyttes til hjemmekontor eller bed and breakfast.

Udhusene byder på et supert lækkert og opvarmet garageanlæg med epoxy gulv, thekøkken og badeværelse samt yderligere en garage/hobbyrum med 2 depotrum.

Brædstrup byder på indkøbsmuligheder, specialbutikker, skole og dagtilbud og skolebussen kører lige forbi. Derudover er der ca 25 min i bil til Vejle, Horsens og Silkeborg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.