






Grædstrupvej 72, Grædstrup, 8740 Brædstrup
Stemningsfuld bolig med historie
Fra ejendommen kan I nyde det smukke kig til landsbykirken, og allerede ved ankomsten mærker man den ro og charme, som kendetegner denne unikke bolig. Huset har en spændende historie som byens tidligere præstebolig.
Boligen fremstår yderst velholdt ude og inde og byder på hele 288 velindrettede kvadratmeter, hvor lyse, indbydende rum og klassiske detaljer skaber en elegant og hyggelig ramme om hverdagen. Her er god plads til både familieliv og hyggelige sammenkomster. Her får du et stort bryggers, en smuk hall med trappe til førstesalen, tre stuer en suite samt et køkken i åben forbindelse med den ene stue, så samtalerne kan fortsætte, mens maden tilberedes. I stueplan findes desuden et stort værelse, et badeværelse samt den fine charmerende havestue, mens førstesalen rummer yderligere tre rummelige værelser, endnu en hyggelig opholdsstue samt et badeværelse.
Udenfor venter en stemningsfuld have, hvor gamle smukke træer danner rammerne. Her kan I nyde lange sommerdage i det charmerende orangeri, dyrke egne krydderurter i urtehaven eller blot finde en rolig krog og lade stilheden sænke sig. Haven er et lille fristed, hvor årstidernes skiften kan opleves på allerbedste vis.
Til ejendommen hører desuden carport, garage og værksted med masser af plads til hobbyprojekter, opbevaring eller kreative udfoldelser.
Boligen er beliggende i den hyggelige landsby Grædstrup med kort afstand til Brædstrup, hvor I finder indkøb, skole, børnehave, svømmehal og et rigt udvalg af fritidsaktiviteter for både børn og voksne. Skolebussen stopper lige ved døren, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
Her får I ikke blot et hus – men et hjem fyldt med historie, charme og en atmosfære, der er svær at finde andre steder.



