Fuglrisvej 2, Grædstrup, 8740 Brædstrup

Bolig opdelt i 2 lejligheder

Denne bolig henvender sig til jer, som ønsker en investeringsejendom til udlejning, da boligen er opdelt i 2 særskilte lejligheder, hvor I selv kan bo i den ene lejlighed eller leje begge ud. Den henvender sig også til jer, der gerne vil bo flere familier under samme tag.

Indretning:
Stueplan er indrettet med 2 værelser, soveværelse samt dejlig stue i åben forbindelse med køkkenet og med udgang til hyggelig træterrasse og haven. Køkkenet er med hvide låger og har masser af bordplads og en fin udsigt til "gårdhaven" og indkørslen. 1. sal byder på badeværelse med brusezone og 2 disp. rum, som kan laves til 2 værelser. Kælderen byder på egen indgang, 2 gode værelser (det ene delt i 2 rum), badeværelse med brusezone samt klargjort til køkken. Ydermere fyrrum hvor inderdelen af varmepumpen (luft til vand) står.

Haven er hyggelig og meget ugeneret i forhold til naboerne. Foran boligen er der parkeringsmulighed og en lille "gårdhave"/ flisebelagt terrasse.

Grædstrup er en fin landsby med et super godt sammenhold og populært for børnefamilierne. Skolebussen går næsten lige ude foran boligen, så det er nemt for børnene. Derudover er der knap 7 min kørsel til Brædstrup by, som byder på gode handelsmuligheder, svømmehal, special butikker, cafeer, slagter, bager og meget mere. Her kan både du og børnene også gå til fodbold, holdbold, tennis, fitness mm. Skanderborg, Silkeborg og Horsens kan tilkøres indenfor ca. 20 min i bil.

Bonusinfo:
Boligen opvarmes med varmepumpe (luft til vand fra 2021), taget er skiftet i 2009 og køkkenet er fra 2015.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.